By Thodberg

Jeg hedder Dorte Thodberg Heilmann og arbejder til daglig som skolesekretær på Tjørnegårdskolen i Roskilde. By Thodberg er opkaldt og startet op til minde om min mor, som også havde en stor passion for at sy til andre – det var hende der lærte mig at sy. Jeg har i mange år syet pigetøj/drengetøj, men fik nu pludselig lyst til at sy damekjoler/nederdele. Tøjet jeg syr er eget design og UNIKA – det vil sige jeg laver som regel kun 1 af hver model – meget få kan man få 2-3 af.
By Thodberg er tøj i glade farver og farvesammensætninger og for det meste lavet i økologisk bomuldsjersey, viscosejersey eller strækvelour. By Thodberg har også basistøj, som er kjoler/nederdele uden for meget pang. Alle kjoler og nederdele er meget feminine og har en utrolig dejlig pasform.
Hos By Thodberg kan du også finde tøj fra Copenhagen Basic, det er klassiske kjoler, jeg også syr og designer.
Hos By Thodberg kan du også købe nogle af de malerier som jeg maler – når tiden byder sig til det.
Har du lyst til at se malerierne eller se tøjet og prøve det, er du velkommen til at kontakte mig på tlf. 20 22 54 62 (til hverdag efter kl. 15.00) eller skrive på [email protected]

Butiksbetingelser

Handelsbetingelser Som ved enhver nethandel tilbyder princessroyal.dk 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesretten løber fra den dag hvor du har modtaget din vare. Fortrydelsesretten kan kun accepteres hvis varen returneres i samme stand som ved modtagelsen. Fortrydelsesretten bortfalder, hvis du bruger varen på en måde som forringer salgsværdien. Breve/pakker sendt pr. efterkrav modtages ikke. Reklamationsret Ved handel via www.bythodberg.dk har du naturligvis 24 måneders reklamationsret. Det vil sige, at du har mulighed for at få varen ombyttet, repareret, refunderet pengene eller afslag i prisen alt afhængig af varens stand i den enkelte situation. Reklamationen skal være berettiget. Almindelig slitage, forkert vask af produktet og lign. giver ikke ret til reklamation. Ved returnering af varer, bedes følgende vedlagt: – Hvad fejlen er – Kopi af fakturaen, som vedlægges Pakker/breve sendt pr. efterkrav modtages ikke. Husk altid at sende varen tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse. Ombytning af varer Ved bytte og returnering af varer, betaler du selv omkostningerne forbundet hermed. Levering Som udgangspunkt sender By Thodberg dine varer indenfor 1-3 dage efter du har bestilt. Kan jeg ikke levere varen indenfor 7 dage, modtager du en besked pr mail. Alle forsendelser sker ved Post Danmark. Når du har bestilt de ønskede varer, modtager du straks en ordrebekræftelse pr. e-mail. Fragtpris i Danmark: Uanset vægt: kr. 35,-